Ring mig op

    Bestil opringning fra Karlsvognen

     

     

    Ofte stillede spørgsmål

    Kan vi selv afhente vognen?

    Ja – vognen kan afhentes i vores åbningstid kl. 7-16 den første lejedag.

    Du kan med fordel forud for afhentningen undersøge, om din fragtbil er godkendt til at køre med vognen. Det fremgår af registreringsattesten. Vær også opmærksom på, der i nogle tilfælde kræves trailer-kørekort for, at du må køre med vognen.

    Vi hjælper naturligvis gerne med både levering, opsætning og tilslutningen af vognen.

    Tilslutning til strøm, vand og afløb

    Hvis din lejede letvogn kræver tilslutning til el, vand og kloak, så kan du forud for opsætningen tjekke:

    • Strøm: Sørg gerne for, at der er adgang til et rødt 16A CEE-stik eller et komfurstik. Det er en stor hjælp, hvis stikket er let at komme til.
    • Vand: Vi har brug for en aktiv udendørs vandhane, som vi kan koble os direkte på.
    • Afløb: Tjek venligst, at et kloakdæksel er frit tilgængeligt og ikke er dækket af f.eks. materialer eller buske.

    Lad os om opsætningen ved levering, så sikrer vi dig, at alt bliver sat korrekt op, så du kan tage vognen i brug med det samme.

    • Placering: Hvis området er lidt komplekst, må du meget gerne sende en lille oversigt eller tegning over, hvor du ønsker vognen placeret.
      Så ved vi præcis, hvor den skal stå samt minimere opsætningstiden, hvis jorden er ujævn og terrænet skal nivelleres for at stå i lod
    Er der plads til en letvogn?

    Er du i tvivl om, der er plads til en vogn eller om der er de rette tilslutningsmuligheder?

    Vi hjælper dig gerne – og tilbyder også gerne en besigtigelse af dine grund.

    Kan vi selv opstille og tilslutte vognen?

    Ja – vi har lavet en lille instruktionsvideo der viser, hvordan man gør. Vejledningen er den samme for alle vogne.
    Lad os op at levere og opsætte. Vi har flere års erfaring med at opstille og tilslutte vognen korrekt, så alt kommer til at virke ordentligt. Hvis der mangler specielle fittings, adaptere, ekstra slanger el.lign. for tilslutning af el, vand og kloak, har vi det med i bilen. Det kan derfor sjældent betale sig at spare opstillingen.

    Bemærk: Lejer har altid ansvaret for at anvise korrekt og godkendt kloak, vandtilslutning og El-stik med jord

    Skal jeg selv sørge for elektriker, VVS'er eller kran til opsætning?

    Nej, vælg os som totalleverandør, så klarer vi det hele for dig.

    Lad os om at håndtere levering, opsætning og professionel tilslutning af el, vand og kloak.
    Du slipper for at koordinere med eksterne håndværkere – du skal blot modtage vognen og anvise tilslutningsmuligheder.

    Sikring af ren og fejlfri vogn

    Vi går aldrig på kompromis med hygiejnen.
    Gennem vores IT-løsning, KarlsApp, gennemgår alle vores letvogne et fastlagt service- og rengøringsprogram inden udlevering.

    Det er din garanti for en vogn, der er 100% klar til brug.

    Hvem har ansvaret for at søge om tilladelser (ROV/vejareal)?

    Lejer har ansvaret for at have tilladelse til opsætning af letvogn på offentligt areal på f.eks. Frederiksberg og Københavns Kommune.

    Vi hjælper dig gerne.
    Vi har mange års erfaring med ansøgning og processen omkring rådighed over vejareal (ROV), så du undgår ubehagelige overraskelser.

    Hvornår bliver vognen leveret?

    Vognen leveres normalvis i tidsrummet kl. 7-14 den første lejedag.

    Kørselsafdelingen planlægger turene fra dag til dag, så hvis I har brug for at vide det lidt mere præcist, kan I kontakte os dagen før levering.
    Har I særlige ønsker vedrørende leveringstidspunktet, er det en god idé at aftale dette nærmere i forbindelse med indgåelse af lejeaftalen.

    Vi kan ikke love en præcis levering, men vi kan angive og forsøge at levere til aftalt tid med forbehold for trafik.

    Hvor hurtigt kan I levere en vogn?

    Hvis vi har vognen ledig, kan vi have den klar næstkommende arbejdsdag mod et hastetillæg.

    Vi har lynhurtig logistik på hele Sjælland.
    Bestiller du i dag, bestræber vi os på, at du kan være kørende allerede i morgen.

    Kan vognene benyttes om vinteren?

    Ja – alle vogne er vinterisoleret og har indbygget varmeinstallation. I perioder med frostvejr udlejer vi varmeslanger til vand- & kloakslanger, der sikrer stabil drift hele vinteren

    Varmetabsberegning…

    Udlejer I andre typer vogne, end dem vi kan se på jeres hjemmeside?

    Ja – det er kun de mest almindelige vogne, der er på vores hjemmeside.

    Kontakt os, hvis I har specielle behov, så hjælper vi jer med at finde den bedste løsning.

    Hvorfor skal jeg betale 30 dages leje forud?

    Du betaler ikke noget depositum, inden du får vognen, men du betaler hele tiden 30 dages leje forud.

    Mindstelejen for månedslejen er 30 dage; lejer du vognen i 22 dage, betaler du for 30 dage.
    Lejer du vognen i f.eks. 42 dage, så betaler du kun for de dage, du har haft vognen – 42 dage. Forudbetalt leje gøres op på lejeperiodens slutopgørelse.

    Ved event- og ugeleje betales lejen forud.

    Vi forventer at leje vognen 47 dage, hvad gør vi hvis arbejdet ikke er færdigt?

    Når I har modtaget vognen, og der ikke er aftalt andet, har I vognen, indtil I ikke skal bruge den mere – med 3 dages opsigelsesvarsel.

    Skal vognen opsiges, når lejen er slut?

    Ja – vognen skal opsiges 3 dage, før lejen slutter. Det vil være en stor hjælp i vores planlægning, hvis I har mulighed for at give os besked tidligere – gerne 10-20 dage, før lejens ophør.

    Hvad er forskellen på en Mandskabsvogn og en Multivogn?

    Alle vores Mandskabsvogne er med bad og omklædningsskabe, som er et krav fra arbejdstilsynet til skurvogne, der benyttes af håndværkere.
    Se vores Mandskabsvogne her.

    Vores multivogne er uden bad og omklædningsskabe. Med en enkelt undtagelse: Det er 8 Pers. Multivogn med toilet, hvor der er en model med bad – og en model uden bad. Men begge er uden omklædningsskabe.
    Se vores Multivogne her.

    Hvor mange dage er en "lejemåned"?

    Hver månedsleje er lig 30 dage uanset hvor mange dage, der er i måneden. Hvis du vil vide hvad den koster pr. dag, er det månedslejen / 30.

    Skal du bruge vognen mindre end en måned?
    Så forhør dig om mulighederne for ugeleje.

    Hvad gør vi, hvis der kommer graffiti på vognen?

    Hvis der kommer graffiti på vognen, er det vigtig at få det afrenset snarest, da erfaring viser, at den første graffiti hurtig indbyder andre til at fortsætte.
    Benyttes letvognen i et område, som er meget udsat for graffiti-hærværk, anbefaler vi Anti-Graffiti behandling af vognen.

    Har uheldet allerede været ude, og du har fået graffiti på din vogn?
    Ring til os. Forsikringen på 7,5 % dækker nemlig ikke indvendig eller udvendig graffiti, men erfaring forlyder, at lidt graffiti tiltrækker flere kreative sjæle. Vi opretter gerne en antigraffiti behandling for dig på sagen.

    Ved ansøgning af ROV hos Frederiksberg Kommune er det påkrævet, at vogne har anti-graffiti abonnement.

    Er det tilladt at ryge i skurvognen?

    Nej – alle vores vogne er røgfri. Hvis der ryges i vognen, vil der blive faktureret for ekstra omkostninger til afrensning og evt. omlakering af vognen (kr. 2.500-28.000 + moms)

    Kan man drikke vandet i skurvognen?

    Selvom vognen er tilsluttet en almindelig drikkevandshane, bør man ikke drikke vandet direkte, da vandtemperaturen i vandslangen let bliver for høj på en solskinsdag. Det gælder også i vinterperioden, hvor man typisk anvender varmeslanger til at holde vandet frostfrit.

    Vi anbefaler derfor, at man enten køber sit drikkevand på flaske eller, at man koger det først.
    Vandet er ok til madlavning, tandbørstning m.m. – lidt ligesom når man er på ferie i syden.

    Må man have husdyr i vognen?

    Nej – alle vores vogne er dyrefri. Hvis der holdes dyr i skurvognen, vil der blive faktureret for ekstra omkostninger til afrensning og evt. nødvendige reparationer (Kr. 500-6.000 + moms)

    Sælger I skurvogne?
    Kan man bestille ugentlig rengøring af skurvognen?

    Ja – I kan bestille rengøring af skurvognen efter behov, eller vi kan lave en aftale om at rengøre vognen med et fast interval fx en gang om ugen.

    Hvilke krav er der til energimærkning?

    Udgangspunktet er, at en midlertidig opstillet letvogne ikke skal energimærkes, da den ikke skal overholde bygningsreglementets krav til nybyggeri.

    Tildeling af energimærkekarakteren refererer til energikravene i bygningsreglementet, og da en midlertidig pavillon ikke skal overholde de energimæssige krav i bygningsreglementet til nybyggeri, kan den dermed heller ikke energimærkes.

    I henhold til bygningsreglement er det kun permanente pavilloner, der skal opfylde kravene til nybyggeri, og derfor vil kræve en energimærkning i forbindelse med byggesagsbehandlingen hos bygningsmyndigheden.

    Bygningsreglementet, § 287:

    • 287. Midlertidige, flytbare pavilloner skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås underhensyn til pavillonernes anvendelse. Midlertidige, flytbare pavilloner er konstruktioner, der opstilles i 0-5 år og typisk opbygges af flere pavillonmoduler, der opstilles f.eks. som led i renovering af en skole, en børneinstitution eller en kontorbygning eller for at løse et akut pladsbehov, herunder genhusning.
    • Stk. 2. Permanente pavilloner eller pavilloner, der benyttes udover 5 år, skal opfylde de gældende krav til nybyggeriet.

    Hvis pavillonen i mindre end 5 år, betragtes den som udgangspunkt som midlertidig, og skal derfor ikke energimærkes.

     

    Lisbeth Juhl Christiansen

    Fuldmægtig / Advisor

    Center for Energiadministration / Centre for Energy Administration

     

    Kan vi reklamere for vores virksomhed på Karlsvognens letvogne?

    Ring til os, så tager vi en snak om mulighederne.

    Vi bruger udelukkende en specialudviklet høj-opacitetsfolie med hvid klæb, der beskytter vognens glasfiber, men sikrer dit brand maksimal synlighed.

    Må man flytte skurvognen til en anden adresse?

    Ja – du er velkommen til at bruge skurvognen på forskellige adresser, når blot du orienterer os om det først.

    For at sikre maksimal tryghed og korrekt håndtering af materiellet, står Karlsvognen altid klar til både levering og afhentning.
    Det sikrer, at logistikken spiller, og du kan fokusere på dit projekt.

    Har I gode råd til sikker transport?

    Sikker transport og nem opsætning
    For at levering og afhentning kan glide så let som muligt, deler vi ansvaret således:

    • Køreklar på vejen: Hvis vognen flyttes, er det altid det trækkende køretøjs ansvarsforsikring, der dækker eventuelle skader på omgivelserne. Husk, at transport altid kræver en skriftlig aftale med os eller sker ved vores foranstaltning.

    • Ansvarsperiode: Du har ansvaret for materiellet i den periode, det står til din rådighed – fra det øjeblik det udleveres/leveres, og indtil det er sikkert tilbage på Karlsvognens plads.
    • Gør pladsen klar: Senest dagen før levering ønsker vi, at du har sendt en skitseplan og sørget for en fri, kørefast adgangsvej, der er mindst 5 meter bred. Det sikrer, at vores køretøjer kan placere vognen præcist og sikkert i første forsøg, så du undgår ventetid eller gebyrer for forgæves kørsel (efter gældende takst).
    Hvad dækker forsikringen på 7,5 %?

    Tryghed hele vejen: Maskinkasko- og løsøreforsikring
    For at beskytte dig bedst muligt mod uforudsete hændelser, har Karlsvognen A/S tegnet en omfattende maskinkasko- og løsøreforsikring på alt materiel.

    • Hvad dækker forsikringen? Hvis uheldet er ude, dækker forsikringen overordnede skader som brand, kortslutning samt tyveri og hærværk (husk at tyveri/hærværk straks skal anmeldes til politiet, så du kan fremvise en kvittering til os).
    • Forsikringspræmie: For denne tryghed betaler du en obligatorisk forsikringspræmie, som udgør 7,5% af bruttolejeprisen pr. vogn. Præmien faktureres særskilt og dækker også de lovpligtige miljø- og dieselafgifter.
    • Værd at vide om selvrisiko: Da der er tale om værdifuldt materiel, beregnes selvrisikoen ud fra vognens nyværdi. Ved en dækningsberettiget skade hæfter du som lejer med en selvrisiko på 10% af vognens nyværdi pr. skade.
    Hvad dækker forsikringen på 7,5 % ikke?

    Sådan passer vi bedst på vognen sammen
    Nogle specifikke skader og driftsforhold falder uden for forsikringens dækning. Ved at følge disse enkle retningslinjer sikrer du, at vognen fungerer fejlfrit, og du undgår ekstraomkostninger:

    • Brug og pleje: Forsikringen dækker ikke indvendig eller udvendig graffiti eller skader, der skyldes forkert brug og uagtsomhed. Vi leverer altid vognen i topform – skulle du mod forventning finde mangler, udbedrer vi dem hurtigt, blot du giver os skriftlig besked inden for 24 timer efter levering og inden ibrugtagning. For din egen sikkerhed må du ikke selv påbegynde reparationer.
    • Forsyninger og frostsikring: Du sørger selv for tilslutning af el, vand og kloak. Husk at holde øje med installationerne – især om vinteren, hvor vognen skal holdes opvarmet for at undgå frostsprængte rør. Vi tilbyder vintersikring (varmeslanger).
    • Klar til afhentning: Når lejeperioden slutter, afleverer du blot vognen i grov-rengjort stand (fejet, løbende vedligeholdt og tømt for affald). Sørg også for, at varmtvandsbeholderen er tømt for vand, og at rengjorte slanger og ledninger er samlet, så vores transportteam kan tage dem med med det samme.