Bo Godt med Karlsvognen
Alt du skal vide når du lejer en vogn af os.
Kære bruger af Karlsvognen.
Vi ønsker dig den bedst mulige oplevelse med leje af letvognen. Herunder finder du oplysninger som vi håber, kan være en hjælp, hvis noget skulle drille.
Hovednummer tlf.: 5614 1962
Akut nødtelefon nr. 5614 1962 (kl. 16 – 22)
Når du ringer, har du 5 valgmuligheder:
- Udlejning
- Kørsel og udlevering
- Fejlmelding
- Opsigelse og bogholderi
- Søger du en bestemt person
Ring kun til vores telefonnummer uden for normal åbningstid i tilfælde af akutte problemer med letvognen, som ikke kan vente.
Oplys registreringsnummer, når du ringer.
Ved unødvendige opkald opkræves et gebyr.
Strømfejl
Hvis strømmen går i vognen, kan der være gået en sikring i dit hus.
Skift gerne alle sikringerne i gruppen, som vognen er tilsluttet til.
Ved 230V tilslutning kan du selv bytte rundt på adapter 1 og 2. Ved at vippe “automatsikringen” ned og op resette den.
Toilet/Kværn
Er der problemer med toilettet?
- Tjek at der ikke er ‘klem’ eller ‘knæk’ på kloakslangen. Er der det, skal disse rettes ud.
- Tjek at der er strøm på stikkontakten til kværnen, evt. ved at sætte en hårtørrer til.
Hvis disse trin ikke afhjælper problemet, skal du finde ud af, hvilken type kværn, der sidder i vognen.
Du kan se de forskellige slags på billederne herunder.
Ved Setsan-kværn gå til 3. punkt.
Ved en Grundfos-kværn gå til 4. punkt.
3. Dette punkt gælder kun for Setsan-kværn. Er der strøm på kværnen, kan kværnen tømmes, ved at tage elstikket ud – vente i 5 sekunder – og sætte stikket i igen. Dette gentaget 4-5 gange. Kværnen pumper lidt ud hver gang. Når der igen kommer normal vandstand i cisternen, tages elstikket ud igen. Vent 15 minutter før du tilslutter elstikket igen.
4. Har punkt 1-3 ikke afhjulpet problemet, kan det være nødvendigt at rense kværnen. Du er velkommen til selv at gøre det. Du kan finde en udførlig trin-for-trin video her: https://karlsvognen.com/video/
Vi tilbyder også at sende en mand ud, der kan ordne det for dig/jer som service?
OBS! Der kan forekomme en omkostning, ved bestilling af service, hvis der findes for meget toiletpapir – eller andet som ikke skal være i kværnen.
Tip! Du kan med fordel skylle en spand varmt vand igennem toilettet en gang om ugen.
Gør dette sammen med lidt fedtopløseligt rengøringsmiddel, for at løsne evt. fedt på kværnens føler.
Løber vandet fra cisternen i toilettet, kan man løfte låget bag toilettet og trykke lukkeventilen i midten af cisterne ned.
Vandvarmer fejl
Er der problemer med det varme vand?
Bruger du 230V strøm, kan du med fordel bytte rundt på adapter 1 og adapter 2. Virker dette ikke, kan du prøve at resette varmtvandsbeholderen.
Har vandet til vognen været afbrudt, slår overkogssikringen fra.
Du kan finde brugsanvisningen for reset af beholderen på fronten af vandvarmeren.
Reset-knappen er kun 1×1 mm, og derfor svær at ramme.
Brug evt. et lille bor, en kuglepen eller en flad umbraco-nøgle til at ramme knappen.
Varme
Driller indeklimaet?
Der skal altid være tændt for varmen i vognen – og temperaturen skal stå på 18-20 grader.
Kommer temperaturen under 16 grader, vil der dannes kondens og fugt, som kan føre til mugdannelse på vægge og fuger.
Karlsvognen udlåner affugter til vores Beboelsesvogne. Den kan afhentes i Gadstrup.
Gulvet
Føles gulvet skævt?
Det kan føles som om, at vognen gynger lidt – det er helt normalt. Da gulvet er en stor flade, der hænger sammen, vil man kunne mærke at gulvet giver sig lidt. Støttebenene kan være sunket lidt ned i jorden, eller sidder lidt løst – dette kan skrues på plads med den støttebensnøgle, som ligger i teknikrummet.
Alternativt kan du også benytte en almindelig svensknøgle.
Udluftning
I sommerhalvåret anbefaler vi at du lufter ud 10-30 minutter dagligt – og gerne lader toilet-udluftningen eller emhætten kører mens du ikke er hjemme.
I vinterhalvåret anbefaler vi at du lufter ud i 30 minutter hver dag.
Hvis der kommer fugt på karme eller i vinduerne tørres dette af – alternativt kan der sættes en affugter til at køre.
Filteret på affugteren skal renses jævnligt.
Møbler, senge og/eller tøj må IKKE stilles for tæt op ad væggene. Det kan danne kondens, som med tiden skaber mug.
Det er derfor også vigtigt, at du jævnligt rengøre vognen. Dette gøres ved at støvsuge/feje og vaske gulvet og hjørner.
Opvaskemaskine*
*Ikke alle vogne er udstyret med opvaskemaskine Hvis maskinen ikke pumper vandet ud, kan der sidde noget i den lille pumpe under filteret. Filteret skal derfor renses jævnligt. Påfyld også gerne salt og afspænding jævnligt, samt tørre kanterne af på maskinen.
Vaskemaskine*
*Ikke alle vogne er udstyret med vaskemaskine. Tøm filteret i bunden og brug afkalker tabs jævnligt.
Tørretumbler*
*Ikke alle vogne er udstyret med tørretumbler. Er det en kondenstumbler, skal vandbeholderen tømmes jævnligt. Det samme gælder for filteret.
Hårde Hvidevare
Karlsvognen gør opmærksom på, at alle hårde hvidevarer i vognene, er lejers ansvar, så længe de benytter sig af vognen.
Ved eventuelle problemer med hårde hvidevare, henviser vi til producenternes vejledning om håndtering og vedligehold.
Afleveres hårde hvidevare i mangelfuld og/eller ødelagt tilstand, opkræves der gebyr for dette.
Rigtig god fornøjelse med vognen.

